“At se Lone Scherfigs engelsksprogede ’Samme dag næste år’ er som at drikke sig vej gennem en kæmpe kande mildt sød te” skriver de i Information. Det synes jeg er ret rammende udtrykt. Dexter og Emma mødes hvert år den 15. juli. Denne formel er brugt før med betydeligt bedre udbytte. Men filmen er da sød.
ShareWoody Allen har lavet denne lille søde film om Gil der rejser tilbage i tiden om natten og fester med sine kunstner forbilleder. Han planter ideen til borgerskabets diskrete charme hos Bunuel og forelsker sig i en muse der hellere vil rejse endnu længere tilbage i tiden. Flot fotograferet, god musik (Cole Porter bl.a.) Jeg kan godt lide Woodys film pg denne tåler et gensyn.
Historien om Drich er blevet til en gribende film. Nikolaj Lie Kaas spiller rollen fantastisk. Ikke bare fordi han har fanget Dirchs mimik og gestik på kornet (nogle af os er gamle nok til at huske den), men også fordi han i nærkampene afslører en indlevelse i popularitetens og forventningens forbandelse. Anbefales! Se den.
Lars von Triers film om jordens undergang er sær. Hvorfor mon det overrasker mig? Han er også sær. Det lykkedes ham at blive smidt ud af filmfestivalen i Cannes 2011. Hvor Kirsten Dunst modtog prisen som festivalens bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i filmen.
Du bør se filmen fordi den udover at være sær også er ualmindelig smuk.
Det er en meget gribende film der er kommet ud af Li Cunxins selvbiografi Instruktøren Bruce Beresford (Driving miss Daisy) giver den gas med spring frem og tilbage mellem Kina og USA og mellem faserne i Lis liv. Dramaet omkring Li da han beslutter at blive i USA efter et studieophold er filmens højdepunkt og senere må lommetørklæderme frem ved genforeningen med forældrene. Balletscenerne er en vigtig del af filmen og udføres dygtigt men personligt kan jeg ikke lide at de “forbedres” ved skift til slow motion.
Jeg fik lyst til at læse bogen. Filmen kan anbefales.
Mozarts Opera Don Giovanni er omsat til film.
Samtidig er historien flyttet til ca. nutid, Juan er kunstner som arbejder på sit “The Women Project”, nedlægger damer på stribe og roder sig ud i noget snavs så han pludselig er både i forsmåede tidligere kæresters og i politiets søgelys. Kasper Holtens debut i genren spillefilm er samtidigt en meget vellykket redefinering af genren operafilm.
De medvirkende operasangere spiller dygtigt og med god hjælp fra fotograferingen og iscenesættelsen glemmer vi hurtigt at de synger hele tiden!
Jeg er sikker på jeg vil se den igen. Kan anbefales.
Super koncertoplevelse i Musikhuset i Aarhus. En række sangere fortolkede Beatlessange med et veloplagt band i ryggen.
Solisterne var: Mads Langer, Nikolaj Steen, Sinne Eeg, Søren Sko, Søs Fenger, Andrea Pellegrinni, Christian Hjelm, Daniel Lemma.
Oprindeligt var koncerten skabt til Aarhus Universitets årsfest 2010. Heldigvis kunne det lade sig gøre at samle holdet igen til to koncerter så vi andre kunne få en chance for at se og høre denne hyldest til Beatlesmusikken.
Sød og sjov film med Paprika Steen og Anders W Bertelsen. To måske tre kærlighedshistorier, en skilsmisse, fodbold og Buenos Aires. Det slutter med en slags håb selv om Anders må rejse hjem alene. Fortællerstemmen giver et dokumentarpræg som en stærk kontrast til løjerne. Kan anbefales.
Forfærdelig film. Meget gribende og sørgelig historie om en syg alenefar og smågangster i Barcelona. Jeg vil gerne anbefale den men behøver ikke selv se den igen bortset fra en enkelt scene jeg er i tvivl om indholdet i. Var det en hallucination eller kom barnepigen hjem igen?
